Ollu dálkemearkkat leat dovdusat, muhto sáhtat vel eambbo oahppat – Gávdnojit badjel duhát árbevirolaš dálkemearkka, mat muitalit makkár dálki šaddá sihke guhkit áigái ja maid lagaš boahtte áigáii.
Fuomášat luonddumearkkaid maid varra ovdal it leat fuomášan. Oktavuohta luonddun nannejuvvo, go čiekŋudat iečat dán fáddii. Sáhtat oaidnigoahtit iečat oahpes guovllu luonddu ođđa oainnuin, ja nu nannet ilu das ahte leahket luonddus.
Manne girgá diet loddi mo dahká? gosa ráhkada beasi? Mo beana oađđá? Mo divrrit láhttejit? Mo oaidnit guoli vuoivasis dálkedieđuid olles jahkáii? Ja ollu eará luonddu mearkkat maid eallit luondu ja divrrit muitalit mo luondu ráhkkana dálkemolsašumida.

Dát kursa erenoamášit sidjide geat luonddu gutnejahttet.

Árbevirolaš álgoálbmot čehppodat

Dolin lávejedje badjeolbmot máŋgii jagis fitnat dálkediehttid luhte gulaskuddamen makkár dálkkadagat šaddet ja mo dát váikkuha iešguđet guohtoneatnamida, ahte johte ealuin rivtes báikai rivtes áigáii, ammas eai vaháduva goava dihte. Dát dálkediehttit ledje árvvus atnon olbmot servvodagas. Árbevirolaš dálkediehtin ja einosteapmi lea čuvvon Sámi buolvvas bulvii nu guhká go Sámi čearda lea leamaš, ja leage dehálaš oassi sámi kulturárbbis. Dálkediehtin leige dápe dán garra dálkás guovllus masá dego eaktun ahte oppanassige birget dán luonddus. Dát erenoamaš árbevirolaš diehtu leage dehálaš oassi Sámi eallimis mii álu lea leamaš lagaš oktavuođas luondduin, ja mii lea vuođđun dan čiekŋalis luonddu gutnedahttimii lunduii ja dan attáldagaide. Mii áigut maid hállat dálkemolsašumid birra mat leat boahtán máilmmi nuoskkideami geažil, ja mo min oahpaheaddjit dán čilgeba.

Vahkkoloahpa kurssas áiguba Eero Pekka ja Biret Ánne muitaladdat iečaska čehppodaga dálkeeinnošteamis. Mii geahččat video mas oaidnit dálkemearkkaid. Mii fitnat olgun geahččamen dálkemearkkaid mat muitalit boahttevaš geasi birra. Mis galgá leat áigi jearahaddat ja sagastit dálkemearkkaid birra, jos kursalaččat hálidit ja dárbbašit dan.

Kursajođiheaddjit:

Eero Pekka guovttos Biret Ánnen leaba guktot vuorrasot sámi olbmot sulli 70 jahkásaččat. Soai leaba goappašagat miehtá eallima bargan ja beroštan dálkemearkkaiguin . Sutno mielas lea dehálaš áimmokuššat dán árbevieru boahttevaš buolvvaida. čehppoga leaba soai árben sogas ja iežaska báikkalaš birrasis guhkes eallenáiggi čađa.

Biret Ánne Hermansen Hćtta lea Mázes eret muhto lea náitalan Guovdageidnuii, son lea bargan buohccedivššus ja erenoamašit vuoras olbmuidguin. Dán barggus lea deaivvadan ollu vuorrasot olbmuiguin geain lea leamaš ollu árbevirolaš diehtu. Biret Ánne lea dovddus ja dohkkehuvvon dálkediehtti iečas servvodagas. Son lea máŋgga geardde einnoštan dálkkid sihke Sámi radios ja tvas. Son lea maid leamaš diehtti girjáii ’Luonddumearkkat’, Astrid Turi Gaup, Davvi Girji 1999.

Eero Pekka Aikio lea boacosápmelaš čeabetjávrris eret, son lea sihke báikkálaččat ja miehtá Sámi okta daid nannoseammos diehtti sápmelaš árbevieruid dáfos. Son maid beaivválaččat geavaha iečas čehppodaga.Son lea ieš dutkkan dálkemearkkaid ja rievdademiid badjel 40 jagi. Son lea maid bargan Suoma Metrologalaš Instituhtta ovddas čeabetjávrris.

Sirbmá lea Norggabeale Deatnogáttis 132 km vulos Deatnogátte Kárášjogas. Deanušaldis lea Sirbmáii 50 km bajás Deatnogátte. Ohcejotnjálmmes lea Sirbmáii 20 km Deanušaldi guvluii. Váldugeaidnogurii bidjo mearka mii muitala kursabáikki. Sirbmá lea okta daid moatti čelga Sámi giliin gos sihke giella ja kultuvra lea ealli.

Det er mange vćrtegn, men du kan alltid lćre deg flere – Det finnes over tusen tradisjonelle vćrtegn som forteller hvordan vćret kommer til ĺ bli i bĺde pĺ kort sikt og i lengre tidsperspektiv. Man oppdager naturfenomener som man kanskje ikke har lagt merke til fřr. Kontakten med naturen blir forsterket om man utvider sine kunnskaper om temaet. Man kan se den kjente naturen pĺ en ny mĺte og řke gleden ved ĺ vćre ute. Hvorfor flyr en fugl her og ikke der? Hvor bygger den rede? Hvordan sover hunden? Hvordan oppfřrer insekter seg? Hvordan kan en fiskelever fortelle om vćret for hele ĺret? Mange andre tegn forteller hvordan dyr, insekter, fisk og andre ting i naturen forbereder seg til kommende vćrforandringer.

Tradisjonell urfolks kunnskap

I gamle dager brukte reindrifts samer flere ganger i ĺret ĺ rĺdfřre seg med tradisjonelle vćreksperter for ĺ forsikre seg om vćrforholdene i sitt beiteomrĺde. Det var viktig ĺ vćre pĺ rett plass med reinflokken til rett tid for ĺ ungĺ sultekatastrofer for sin reinflokk. Disse vćrekspertene var hřyt verdsatte folk i samfunnet.

Kunnskapen om vćret er studert ĺ gĺtt i arv fra generasjon til generasjon i titusenvis av ĺr. Den er en del av den samiske kulturarven og var i mange tilfeller grunnlaget for ĺ overleve i vĺrt artiske omrĺde.

Tradisjonell kunnskap er en viktig del av det samiske folks liv som fřr var nćrt knyttet til og avhengig av det som naturen kunne gi. Den var ogsĺ grunnlaget for den dype respekt som samene viste naturen og dens bćrekraft. Vi skal ogsĺ snakke om hvordan kursledere ser pĺ klimaforandringer.

Program:

I kurshelgen skal Eero Pekka og Berit Anne fortelle om sine kunnskaper. Vi skal vise en video med flere tegn fra forsjellige ĺrstider. Vi skal ta en tur ute og studere vćrttegn som forteller om sommeren. De vil bli nok tid for ĺ stille spřrsmĺl og ĺ snakke om alt som har ĺ gjřre med vćrttegn og bruk av dem dersom deltakere řnsker det.

Kursledere:

Berit Anne og Eero Pekka er begge to eldre samer pĺ omtrent 70 ĺr. De har jobbet med tradisjonelle vćrtegn hele livet og er ĺpene og interesserte i ĺ formidle sine kunnskaper og erfaringer som de har fĺtt fra foreldre og besteforeldre og egne observasjoner fra bĺde samer og ikke-samer.

Berit Anne Hermansen Hćtta er opprinnelig fra Maze og har jobbet i helsevesenet i eldreomsorgen i Kautokeino. Hun har mřtt mange eldre samer og snakket med dem om tradisjonell kunnskap. Hun er anerkjent vćrekspert i Kautokeino-omrĺdet. Hun er flere ganger invitert til Sameradioen og har vćrt informant til boka ’Luonddumearkkat’ fra Astrid Turi Gaup, Davvi Girji 1999.

Eero Pekka Aikio er reindriftutřver og er en av de mest respekterte bćrere av tradisjonell samisk kunnskap pĺ mange felt i sitt lokale miljř i Sevettijärvi, og i hele Sápmi. Har har systematisk studert vćr og vćrtegn i over 40 ĺr. Han har ogsĺ arbeidet for det finske nasjonale meteorologiske institutet som vćr observatřr i Sevettijärvi.